TRYGHEDSGARANTI COVID-19

Tryghedsgaranti: Til dig der køber rejse til  2022

Køber du en rejse med afrejse i 2022, tilbyder vi nu, at du kan få alle dine penge for rejsen refunderet, såfremt der før afrejse fra Danmark (fortsat) er rejseforbud til en eller flere destinationer, som indgår i din rejse.

“Normalt kan man IKKE få pengene tilbage, hvis man har bestilt rejsen imens landet er orange eller rødt. Det tilbyder vi med vores Tryghedsgaranti at I får. Derfor kan du trygt bestille til Østrig.


Rejseforbud betragtes som værende, at Udenrigsministeriet har givet destinationen enten ”orange” eller ”rød” farve i deres rejsevejledning. Er landet derimod ”grønt” eller ”gult” i Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil en annullering være omfattet af normale afbestillingsregler og gebyrer, da rejsen i såfald kan gennemføres.

Vil du høre mere om Tryghedsgarantien, så kontakt os på 53841402. 

Rejseforsikring:

Køber du en rejseforsikring igennem os eller har du allerede en, så er din dækning betinget af, hvilken rejsevejledning Udenrigsministeriet har til din destination på afrejsetidspunktet. 
Er landet ’orange’ eller ’rød’ på afrejsedagen, vil din rejseforsikring ikke dække – her har du til gengæld Bjergsports egen tryghedsgaranti, der sikrer dig, at du får alle pengene igen.
Er landets status derimod ’grøn’ eller ’gul’, så dækker rejseforsikringen efter helt normale betingelser. Hvis rejsevejledningen ændrer status til ’orange’ eller ’rød’ på din destination, mens du er ude at rejse, dækkes du fortsat yderligere 14 dage af din rejseforsikring i området.

Farverne på status for landet er vurderet af Udenrigsministeriet (UM). Orange eller rød betyder, at du som kunde har hæveret såfremt du er omfattet af pakkerejseloven, og at UM ikke anbefaler at rejse til landet. Grønt eller gult betyder, at man kan rejse til landet, og at du derfor kun kan annullere rejsen mod vores almindelige annulleringsregler. Bjergsport og Europæiske Rejseforsikring følger altid UMs vejledning.

Alle vores rejser er dækket af den danske rejsegarantifond. Medlemsnummer 2765

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK