Jotunheimen Haute Route er en 5 dages toptur i hjertet af Jotunheimen Nationalpark. Ruten går fra hytte til hytte over gletschere og syv 2000 meter toppe inklusive skandinavens højeste Galdhøpiggen. Her i det vilde nord har du muligheden for at komme på en Haute Route hvor naturen stadig er fuldkommen uspoleret. Her har vi bjerget for os selv.
Dagsetapperne er ca. 15 km med opstigninger på 1000 - 1500 højde meter om dagen. Vi overnatter i bemandede hytter. Turen byder på flere varianter, så vi vil altid kunne gennemføre, selvom der skulle være en dårlig vejrdag i modsætning til original ruten i Schweiz, hvor man må afbryde turen, hvis vejret skifter.
Haute Route Jotanheimen er for den erfarne off-pist skiløber - både med eller uden den store ski touring erfaring, men med en god grundkondition og lyst til det store eventyr i de norske fjelde. Vi bevæger os 1100 til 1700 højde meter op per dag. Det betyder, at man skal kunne være aktiv i "trekking" tempo 4 til 5 timer om dagen. Er du i tvivl om du kan deltage, er du meget velkommen til at ringe.
Kristian Møller-Jensen er en af Danmarks mest erfarne ski touring eksperter, og er til daglig bosat i bjergene, hvorfra han i vinterperioden dagligt står på ski. Han har derfor et godt kendskab til bjergene og sneen. Han vil i løbet af ugen dele ud af tips og tricks til ski touring, så du kan lære at blive bedre.