Over Alperne

Bjergovernatninger er i hyggelige bjerghytter i sovesale.
Varierende dagsture på alt mellem 4 og 8 effektive timer.
Der er tale om en ren trekkingtur, dog med delvist udsatte passager, og lange dage, så et par trekkingture som forkundskab er et krav.
Få udsatte passager, som dog er forsikret med stålwirer.
2.604 m.

Bjergsport inviterer dig med på trekking-eventyr over alperne via rejseformen ’Trekking over alperne’, der går igennem Centraleuropa.

Trekking over alperne er turen for dig, der har god tid og gerne vil følge i vores forfædres fodspor ved at krydse den mur, alperne danner mellem de forskellige dale og lande. På denne tur oplever vi alt hvad Centraleuropa har at byde på inden for trekking. Trekking over alperne har således alt det, hjertet kan begære af variation på en trekkingtur.

Ring nu Send mail

På denne rejse oplever du både Østrig, Kaprun og Dolomitterne, og dette er således intet mindre end en ægte pionertur, der udover trekking i verdensklasse giver masser af tid og mulighed for at finde den indre ro og opleve glæden ved naturen, bjergene og de smukke omgivelser.

Highlights i forbindelse med trekking over alperne inkluderer verdensklasses trekking (inklusiv meget varieret trekking fuld af oplevelser), overnatning i hyggelige, autentiske bjerghytter og en følelse af at deltage på en ægte pilgrimsrejse med tid til både ro og refleksion.

 

 

Highlights

  • Trekking i verdensklasse
  • Hyggelige bjerghytter til overnatning
  • Meget varieret trekking
  • Følelsen af en pilgrimsrejse“

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Ankomst og start på ugen. Vi begynder med en ”let” tur på ca. 3 timer og 850 højdemeter. Vel ankommet til hytten snakker vi lidt nærmere om detaljer i ugens program.

Vi følger en god trekkingsti og krydser den tysk-østrigske grænse. Herfra går det relativt stejlt op, og vi gør os langsomt fortjent til en god frokostpause. Efter pausen skal vi gennem den meget flotte dal Madautal, og herfra skal vi op til hytten. Fra hytten har vi en utrolig udsigt over bjergene. Samlet gåtid er på 6 timer.

I dag starter vi tidligt op. Vi har en dejlig lang dag foran os. Vi begiver os af sted langs gode trekkingstier, og når vi ankommer til Inntal, tager vi banen, som fører ned i dalen. Turen ned er lang og stejl, og derfor tager vi den bekvemme løsning her. Dagen har nemlig endnu en del at byde på, når vi kommer ned. Vi tager igen en lift og kommer hermed til Krahberg (2.208 m), hvorfra vi går langs en fantastisk højdevej til vores bestemmelsessted. Her nyder vi en velfortjent aftensmad og får en god nats søvn. Samlet gåtid er på 9 timer.

Dagen starter med en utrolig panorama-sti, der fører os ned i Pitztal. Gennem dalen kører vi med den lokale bus, og fra stoppestedet har vi ca. en halv times trekking, før vi er fremme ved frokoststedet. Herfra går vi videre, og på vejen har vi udsigt til et fantastisk vandfald og en gletsjertunge, som vi kan nyde på vejen op til hytten. Samlet gåtid er på ca. 5 timer.

Fra hytten bevæger vi os mod øst. Vi har to mulige veje, og vi lader vejret være det afgørende for, hvilken vi vælger. Begge fører de os ned til Ötztal og byder på ikke mindre end et ubeskriveligt smukt panoramablik over Stubaier-bjergene og Ötzdalene. Vi overnatter i dalen, og her er der mulighed for en luksusovernatning på et 3- eller 4-stjernet hotel. Samlet vil gåtiden være på 6 timer.

Fra byen går det hyggeligt gennem Niedertal til Martin Busch-hytten, og efter en kort forfriskningspause går det videre mod Similan-hytten, der ligger på grænsen mellem Italien og Østrig. I nærheden af hytten er findestedet for den berømte „Ötzi-mand”. Efter en dejlig frokost i hytten går vi ned gennem Tiesental i Schnalstal. I begyndelsen er det temmelig stejle veje, men efterhånden munder det ud i hyggelige grønne marker, der er omgivet af urgamle og traditionelle bondegårde. Vi slutter dagen af med at tage en bus til Meran, hvor vi overnatter.
Samlet vil gåtiden være på 7 timer.

Fridag.

Sammen tager vi tilbage til udgangspunktet, hvor vi med lidt ømme ben og en masse gode minder tager afsked med hinanden og denne fantastiske natur.

Dagens forløb

Vi vil satse på at komme af sted kl. 8.30 fra hytterne. Inden da har vi selvfølgelig fået morgenmad, snakket dagens tur igennem og set ruten på kort. Efter start vil vi holde vores første pause allerede efter ca. 15 minutter, så man har mulighed for at tage lidt tøj af eller på. Derefter vil vi gå i 1-times intervaller med 5-10 minutters pause til at få noget at drikke eller spise.
Til frokost holder vi ca. 30 minutter og går igen, inden vi bliver for trætte. Senere på eftermiddagen vil vi nå frem til næste overnatningssted.

Sværhedsgrad

På denne tur skal du være i stand til at kunne trekke i 7 effektive timer med en lille oppakning.
Derudover skal du kunne gå på delvis udsatte steder, da der et par gange på ruten er brug for at bruge hænderne på klippen/stålwire.

Turforberedelser

Interesserede kan få tilsendt et træningsprogram lavet til trekkere. Dette program er udarbejdet i samarbejde med sportsuniversitetet i Innsbruck.

Udstyr

Se pakkeliste Trekking.

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger
  • Morgenmad på de 2 overnatninger i dalen
  • Halvpension i bjerghytterne
  • Lokal transport
  • Transport fra Dolomitterne til Kaprun
  • Guide
  • Billeder fra turen

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til Salzburg, Østrig
  • Måltider ud over morgenmaden i dalen
  • Frokost på turen
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Rejse uger & pris

Rejseuger 2022

Uge 37

Pris
5.575 kr.

Inkl. 2 x overnatninger på pension, 5 x hytteovernatningerne inkl. halvpension, lifttransport, taxi, guide og billeder fra turen

Deltagere

Min. 4 personer og maks. 8

Kost og logi
Under rundturen sover vi i sovesale i forskellige bjerghytter, nogle mere primitive end andre. I hytterne får vi aftensmad og morgenmad.
I dalen er overnatningerne på morgenmadspension inkl. morgenmad.

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK