Vinter Adventure Østrig

Alpenhaus Kesselfall. Alpehotel omgivet af bjerge, vandfald og skov, med værelser i forskellige komfortkategorier. Kaprun.
For at deltage i fællesskiløb skal man beherske røde pister uden problemer, men ellers ingen krav.
Zell am See, Kaprun.

Falder valget på en tur som ’Vinter Adventure Østrig’, ligger alle muligheder åbne. Vinter Adventure i Østrig er jeres tur, bygget op omkring jeres ønsker og præferencer for skisport og adventure. Måske er I til den ’traditionelle’ skitur/vinterferie, og måske ønsker I at tilføje ekstra krydderier i form af vandreture med snesko, randonee-skiløb, isklatring eller andet?

Hos Bjergsport har vi det lokale kendskab til området og den praktiske knowhow, hvilket gør, at vi i fællesskab med jer kan arrangere det helt rigtige Vinter Adventure i Østrig.

Ring nu Send mail

Ønsker I en traditionel skiferie, er Alpenhaus Kesselfall en super god base med rigtig skihytte-feeling, og herfra kan I nemt komme til liften og op og nyde dagene på bjerget. Falder valget i stedet på en anden form for Vinter Adventure i Østrig, er mulighederne i området mange. Vi kan eksempelvis tage ud på snesko, vi kan bygge en snehule, som vi overnatter i, der kan prøves kræfter med isklatring, eller hvad med en top-bestigning på Randonee-ski?

Highlights

  • Guidning i ski områderne
  • Sne sko vandring
  • Randonnee
  • Isklatring
  • Hyggelig "hytte stemning"
  •  Undervisning på dansk ( ikke inklusiv i prisen)

Eksempel på program for sne og ski

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Ankomst. Vi byder velkommen, og foran den hyggelige pejs taler vi ugens program igennem.

I dag tager vi tidligt op på bjerget for at få mest muligt ud af dagen. Vi giver den gas på de forskellige pister og viser jer vores yndlingsture på bjerget, inden vi sammen får en velfortjent frokost. Efter frokost forsætter vi, som vi slap, og når dagen er omme, har vi en masse gode pistekilometer i benene. Den del af os, der har valgt isklatring i dag, er også afsted hele dagen i det kolde og sjove element. Der bliver prøvet kræfter med forskellige ruter, og frokosten bliver nydt i naturskønne omgivelser med en dejlig varm kop te.

Til dem der vil med os på tur idag, har vi Randonnee på programmet. 

 

 

Nyt område og nye muligheder. I dag ser skidagen ud som i søndags, dog kun på papiret, da vi i virkeligheden tager ud og udforsker et nyt og spændende område. 

De, som ikke har valgt en skidag, har i dag snesko på. De begiver sig ud i en "urskov", hvor de efter et par gode timer kommer ind i en hyggelig hytte, hvor frokosten nydes, inden vi igen begiver os ud i den uberørte sne. Oplevelserne bliver så gode, at vi kan leve helt til næste skiferie på dem ... Vi slutter af med en fælles kælketur for dem, som har lyst til en sjov og lang tur ned ad bjerget.

Randonnee er dagens udfordring for dem som har lyst til en dag med os.

Isklatring. Vi prøver en vintersport, der for langt de fleste er ny. Vi skal ud og prøve kræfter med isklatring, som vil give os en masse sjove timer i de store istapper. ( for at deltage på denne aktivitet skal man have vinterstøvler hvorpå der kan spændes steigeisen)

Afrejse

Ovenstående er kun et udkast til hvordan en uge kan se ud. Vi har masser forskellige aktiviteter, der alle er inkluderet i prisen, nogle gæster vælger at deltage i noget hver dag, andre en enkelt gang eller to og andre igen, vil bare helst selv på ski. Uanset hvordan man vælger, er her masser af oplevelser at hente.

Indkvartering

Vores gæster i Østrig er indkvarteret på det traditionelle og hyggelige Alpenhaus Kesselfall. Huset danner med sin enestående beliggenhed, alene i bjergene, en perfekt ramme for vores ture, det sociale liv og naturen, der kan nydes i fulde drag døgnet rundt. Huset er beliggende for enden af Kaprunerdalen, kun omgivet af skov, vandfald og bjerge, og alligevel kan supermarkeder, cafeer osv. besøges kun 6 km væk fra huset, i Kaprun.

Huset råder over 2 lejligheder (med plads til maks. 6 personer) 5 komfortværelser (værelser med eget bad og wc samt tv og kaffemaskine) i varierende størrelser og har også 7 standardværelser (værelser med delebad og wc på gangen) i varierende størrelser.

Dagens forløb

Vi starter dagen med et hyggeligt morgenmåltid og ruster os til dagens begivenheder, mens vi tjekker op på den aktuelle vejrudsigt. Alt efter, hvordan programmet er sat sammen, tager vi på ski, kælk, isklatring osv., hvor vi i løbet af dagen vil opleve en masse sjove, spændende udfordringer, før vi sidst på eftermiddagen vender hjem til en varm kakao foran pejsen. Aftensmaden nydes i fællesskab på Alpenhaus Kesselfall.

Prisen inkluderer

  • Ophold på Alpenhaus Kesselfall med halvpension
  • Guide
  • Aktiviteter

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til/fra Kaprun
  • Frokost
  • Evt. skileje og leje af udstyr (alpin, randonee-udstyr osv.)
  • Evt. rejse-/afbestillingsforsikring

Rejse uge & Pris

Rejseuge 2019

Februar uge 7

pris

Lørdag-lørdag  fra 3690 kr.  Børn til og med 5 år gratis



Inkl. aktiviteter, guide, udstyr, 7 overnatninger på Alpenhaus Kesselfall inkl halvpension, delvis lokal transport, billeder fra turene.

Deltagere


6 til 8 pr. guide - samlet antal gæster på ugen 32

Kost og logi


Ugen er med overnatning på Alpenhaus Kesselfall inkl. halvpension, se indkvartering.

 

 

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK