9 pasovergange, højdemeter uden ende, fede singletrails, krydsning af flere landegrænser og ikke mindst uendelige strækninger hvor man kan teste sig selv. Dette er „manddomsprøven“ for alle MTB’er. Vi giver den gas, vi sveder, vi kæmper, og vi arbejder os i fællesskab mod målet. Vi starter ved Chiemsee i Tyskland, og målet er ved Gardasøen i Italien. Turen byder på ikke mindre end 625 km offroad-kørsel, masser af højdemeter både op og ned, hvorfra det højeste punkt bliver krydset i 2.633 meter.
Vil du med på den ultimative tur, hvor vi får masser af kilometer i benene, og med derud, hvor vi virkelig bliver presset, så er MTB Alpencross den helt rigtige tur for dig:-)
MTB-Alpencross




DAG TIL DAG- PROGRAM
Ankomst. Vi mødes, snakker om ugens udfordringer osv.
Vi starter turen med at krydse det gamle tyske hjørne, for kort derefter at kører ind i Østrig. Her passeger vi Wilde Kaiser og KItzbühler alperne.
Idag skal vi virkelig svede. Vi starter med at cykle over Filzen Scharte, der delvis er så stejl at vi må stå af og trække. Herfra går vejen forbi europas største vandfald og ind i dalen mod tauernhaus.
Sneklædte bjerge bliver vores følgesvend idag, dalen vi skal ind igennem er lang og stejl, og bjergene med deres sneklædte toppe vil følge os på begge sider. Når vi har krydset alpernes hoved kam 2633 meter, har vi en lang og sej tur foran os ned, hele 1800 højdemeter, der kræver koncentration og udholdenhed.
Vores tur mod Dolimitterne byder måske på ugens fedeste singel trails. Og det gør jo dagen i sig selv til et højdepunkt. Derudover kræver dagen ligesom de sidste par dage sved på panden og byder til gengæld på flot natur og gode stier
Rosengartens stenbjerge bliver vores udfordring idag, vi skal kæmpe lidt med konditionen og udholdenheden inden vi kan køre den fedeste downhill langs floder, gennem kløfter og over stok og sten.
Gamle militær transport veje er vores underlag idag, de er ikke vedligeholdt i årevis men netop derfor danner de en perfekt ramme for vores tur idag.
Endnu et par gamle militær veje skal krydses inden vi har et par fantastiske downhill kilometer foran os.
Gode single trails og et dejligt langt stykke på asfalt fører os de sidste højdemeter op af en snoet vej, hvorfra det det velfortjent går ned mod Gardasøen, hvor vi glade og trætte kan tage en svømmetur.
Hjemrejse, eller lokker gardasøen med et par dages ophold?
Dagens forløb på MTB rejser
Morgenmaden lægger bunden for dagens energi, så efter indtagelsen af et godt morgenmåltid starter vi ud med dagens etape. Vi starter tidligt, så vi har mulighed for at lægge en pause ind undervejs, hvis vi skulle få brug for det. Dagene er lange og hårde, så vi er først fremme sidst på eftermiddagen. Her har vi dog fortjent et bad og en kold „radler“, mens vi gennemgår både dagens og morgendagens etape.
Sværhedsgrad
Dette er ikke en begyndertur. Vi skal cykle 7-9 timer om dagen, og samtidig har vi en del teknisk krævende passager, så deltagerne skal have noget erfaring på MTB.
Udstyr
Se pakkeliste
Prisen inkluderer
- Alle overnatninger inkl. morgenmad
- „Ledsagerbil“, evt. leje af MTB
- Guide
- Billeder fra ugen
Prisen inkluderer ikke
- Transport til Tyskland og hjem fra Italien
- Måltider ud over morgenmad
- Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
Prisen på MTB rejser
Terminer 2022
uge 34/35
Pris
6.775 kr.
Inkl. guide, 7 overnatninger på Hotel inkl morgenmad/ bjerghytte, lokal transport, ledsager bil og billeder fra ugen
Deltagere
4 til 6 pr. guide - samlet antal gæster om ugen 12
Kost og logi
6 overnatninger på Hotel, 1 overnatning i bjerghytte