Family Trekking

Alpenhaus Kesselfall. Alpehotel omgivet af bjerge, vandfald og skov med værelser i forskellige komfortkategorier. Kaprun.
Ingen krav om forkundskaber.
Børn kan deltage fra ca. 10 år.

Tager du med Bjergsport på Family Trekking, er der masser af oplevelser i vente for hele familien.

Når det gælder Family Trekking, skal vi ud og trekke på den sjove måde. Vi skal op i bjergene og ud og røre ved naturen. Det skal vi alt sammen gøre på en måde, så både børn og barnlige sjæle får en fantastisk oplevelse samt masser af nye indtryk med hjem i bagagen.

Ring nu Send mail

Ugens ture er nøje udvalgt, og familie trekking byder på en bred vifte af oplevelsesrige trekkingture. Vi skal eksempelvis ud og prøve kræfter med hyttevandring (hvor vi overnatter på bjerget), og igennem en hulevandring med pandelampe og sele.

På Trekking Family turen skal vi også tæt på det våde element. Så tæt på, at vi kommer til at gå under et vandfald. Vores tur opad går ad hyggelige stier og mellem flotte toppe og alper. Dagens sande højdepunkt er dog vores nedtur, hvor vi skal ned på vel nok den sjoveste måde, man kan forestille sig; nemlig på kælk.

Highlights på Family Trekking-turen inkluderer hyggelig overnatning i hytter, trekking i Nationalparken Hohe Tauern samt kælketurs-trek og nye ruter hver dag.

 

 

Dag til dag-program

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Ankomst. I ankommer, og vi byder velkommen. Sammen gennemgår vi ugens program og taler om programmet, hvilke sko/påklædning der er at fortrække osv.

Vi starter med vores „vandfaldstur“. Vi skal trekke temmelig mange højdemeter, så vi får helt sikkert pulsen op og sved på panden. Det er dog det hele værd, når vi lige under toppen kan krydse ind under vandfaldet og nyde den fantastiske udsigt.

I dag skal vi på „huletur", hvor vi bliver udstyret med pandelamper og seler, og så går det ellers ind i det ukendte: hulen. Vores guide, en huleforsker, der har tilladelse til at føre os gennem denne hemmelige labyrint af gange, hulerum og slugter, kender naturligvis alle steder i dette mørke supergodt og ved, hvornår vi får brug for at holde i det medbragte tov osv. En superspændende dag, der virkelig bliver intens af mødet med det ukendte i mørket, der kun oplyst af vores egen pandelampe virker endnu mørkere og større, end det er.

Fridag. Dagen kan alt efter lyst bruges på enten afslapning ved søen eller på et besøg på ørneborgen, i Salzburg eller hvad med en tur på Smittenhohe, hvor der er en disk-golfbane ?

Hytteovernatning står der på dagens program, så vi pakker en let rygsæk og tager af sted mod nye eventyr. Vi skal trekke langt i dag, men vi har også god tid og kan nyde det rige dyreliv og de smukke tinder, vi begiver os af sted imod. Når vi hen på eftermiddagen ankommer til vores hytte og har fået anvist vores køje i en af sovesalene, kan vi sætte os udenfor og nyde det storslåede landskab i den altovertrufne stilhed, der er her højt oppe på bjerget.

Aftensmaden nydes i fællesskab enten i den lille stue eller udenfor. Efter aftensmaden er der hyggetid, hvor vi kan fortælle røverhistorier eller tage et spil kort eller ...

Så skal vi tage afsked med vores bjerghytte. Efter et solidt, men enkelt morgenmåltid er vi klar til dagens udfordringer. Alt efter humør og kondition kan vi tage en lille smutvej til en top, eller vi kan tage den direkte vej mod dalen og civilisationen igen. Sidst på eftermiddagen er vi igen hjemme i kendte og vanlige omgivelser.

Kælketurstrekking skal vi afslutte denne dejlige uge med. Vi har en kort biltransport til vores startsted, og derfra går det hyggeligt op gennem flotte, skyggefulde nåleskove og ad fine grusveje, indtil vi langsomt, men sikkert nærmer os dagens highlight: sommerkælkebanen. Vi afslutter denne fantastiske uge med at suse ned ad bjerget med vind i håret og et stort smil på læberne.

Afrejse.

Indkvartering

Vores gæster er i Østrig indkvarteret på det traditionelle og hyggelige Alpenhaus Kesselfall. Huset danner med sin enestående beliggenhed øde i bjergene en perfekt ramme for vores ture, det sociale liv og naturen, der kan nydes i fulde drag døgnet rundt. Huset er beliggende for enden af Kaprunerdalen, kun omgivet af skov, vandfald og bjerge, og alligevel kan supermarkeder, cafeer osv. besøges i Kaprun kun 6 km væk fra huset.

Huset råder over to lejligheder (med plads til maks. 6 personer), 5 komfortværelser (værelser med eget bad og wc samt tv og kaffemaskine) i varierende størrelser og har også 7 standardværelser (værelser med delebad og wc på gangen) i varierende størrelser.

Dagens forløb

Vi starter de fleste af turene ude foran døren ved Alpenhaus Kesselfall ved 9-tiden. Selve aktiviteterne vil tage omkring 4 til 5 timer, så vi vil senest være tilbage ved 14-tiden. Det betyder, at der er rig mulighed for at bruge eftermiddagen ved poolen, søen eller noget helt andet.

Sværhedsgrad

I denne uge kan alle deltage. Man skal dog være i form til at trekke i 3 effektive timer.
På huleturen må man ikke lide af klaustrofobi.

Udstyr

Vi stiller alt udstyr til rådighed.
Det eneste, du har brug for denne uge, er et par gode sko og sportstøj.

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger inkl. morgenmad
  • Lokal transport
  • Guide
  • Alle aktiviteter
  • Leje af udstyr

rejse uger & pris

Rejseuger 2019

Juni uge 25

Pris

VOKSEN 3.295 KR.   |   BØRN  TIL 7 ÅR GRATIS


Inkl. guide, 7 overnatninger på Alpenhaus Kesselfall, lokal transport og Cd med billeder fra turen

Deltagere
Min. 4 personer og maks. 8

Kost og logi
Ugen er med overnatning på Alpenhaus Kesselfall inkl. morgenmad. Se indkvartering.
Derudover er der en overnatning i ”almindelig hytte” inkl. morgenmad.

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK