Sail & Adventure

Båd på Korsika.
Dagsture på mellem 3 og 6 timer pr. dag.
Delvist tekniske aktiviteter, dog ingen krav til forkundskab.

Hvis det er vand, eventyr, snorkling i flotte omgivelser og sejlads, der trækker, så er Sail & Adventure langs Korsikas smukke kystlinje den helt rigtige tur for dig.

Sail & Adventure byder på knap 20 sømils sejlads i døgnet langs Korsikas kyst (totalt set cirka 100 sømil), kombineret med både canyoning, klippeklatring, trekkingture og naturligvis snorkling. Dette er altså drømmeugen for alle med hang til hav, luft og masser af bevægelse og udfordringer.

Ring nu Send mail

Tag med på aktive ferier

Vores ”base camp” og udgangspunktet for vores fælles eventyr er vores båd. Hver dag sejler vi mod nye steder og nye, spændende udfordringer. Sail & Adventure er dermed ugen, hvor drømmene bliver til virkelighed: Den perfekte kombination af hav, bjerge, sport og afslapning.

Highlights inden for Sail & Adventure omkring øen omfatter: Sejltur langs Korsikas kyst, klatring og canyoning i smukke omgivelser, trekking til et meget specielt og særpræget bjerg ved Korsikas kyst samt naturligvis snorkling i fantastiske omgivelser.

Sail & Adventure rejseformen inkluderer derudover masser af hygge omkring båden, fælles madlavning og sjove gruppeaktiviteter.

Dag til dag-program

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Ankomst. Vi mødes på Korsika, hvor vi i fællesskab tjekker ind på vores nye base camp, båden. Efter at alle har fundet sig til rette, vil vi gennemgå ugens program og lave en madplan, så alle ved, hvilke dage de er aktive i forhold til bespisning osv.

Canyoning, Bavella. Vi bliver kørt til startstedet, hvorfra der venter os en masse sjove timer i selskab med rapelling i vandfald, vandrutsjeture, hop og svømning i bjergkløftens kolde og klare vand. Når vi hen på eftermiddagen igen er tilbage på vores „camp“, sejler vi sydpå mod stranden Rondina (en af Europas absolut flotteste strande), hvor vi vil lægge anker for aftnen og natten.

Vi forlader Rondina og sejler mod Iles Lavezzi, som ikke kun er dykkernes paradis, men også et snorkelparadis uden sammenligning. Det er ikke nogen lang sejlads, ca. 15 sømil, så der er god tid og mulighed for at opleve det rige dyreliv under havets overflade. Sent på eftermiddagen sejler vi til Bonifacio, hvor vi vil lægge til i havnen. Aftnen kan alt efter ønske nydes på dækket eller i byen, som har masser at tilbyde med sin gamle bydel, bygget som en borg, der hænger over havet, eller på havnepromenaden, hvor resturanter og cafeer ligger side om side.

Idag sejler vi mod Propiano, som er en strækning på ca. 30 sømil. Vi skal altså ikke have de store fysiske udfoldelser i dag, men hvis vi får „abstinenser“, er der mulighed for et lille stop ved et godt boulder-sted på vejen, hvor man naturligvis også kan tage en dukkert. Fremme ved Propiano skal vi i solnedgangens skær nyde aftenen og måske tage en sidste dukkert.

Vi sejler ud fra halvøen ud for Ajaccio. Dagen idag er vores klatredag, hvor vi skal ud at prøve kræfter med det lodrette element. Efter et par dage ved havets overflade skulle motivationen være stor, så vi skal naturligvis prøve flere forskellige ruter i flere forskellige sværhedsgrader.

Dagen byder på en sejltur på ca. 30 sømil langs det fantastiske Calanche-område, der er noget af det mest kendetegnende for Korsika. Bjergene her er nærmest røde og skaber de mest fantastiske formationer på deres vej mod havet.

I dag står der trekking på programmet. Vi skal efter et par dage på båden lige i gang og have benene i den rigtige rytme. Målet for idag er Capud’Orto, som ligger 1.294 meter over havets overflade. Turen op mod toppen går stort set lige op fra havets overflade, og vejen byder på trekking igennem grønne pinjeskove. Til sidst på turen skal vi have hænderne til hjælp for at nå de sidste meter til toppen.

Afrejse.

DAGENS FORLØB

Efter morgenmaden, som vi nyder i solen på dækket, tager vi udstyret på ryggen og begiver os mod nye landeventyr. Hen på eftermiddagen kommer vi trætte og glade tilbage til båden, som sejler os mod en ny destination og nye eventyr. Aftensmaden skiftes vi til at forberede, så de, der har „maddag“, forbereder aftnens lækkerier, mens de andre tager en slapper i solen, inden aftensmaden nydes i fællesskab på dækket.

SVÆRHEDSGRAD

Man skal have kondition til at trekke imellem 3-5 timer om dagen. Skriv eller ring til os, hvis du er i tvivl.

UDSTYR

Se pakkeliste.

PRISEN INKLUDERER

  • Ophold på båden
  • Lokal transport
  • Guide
  • Fælles udstyr
  • Havnegebyr

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Transport til Korsika
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Forplejning (vi skiftes til at have maddage på båden, så indkøb kan klares som en fælles udgift, hvor alle både deles om udgiften og er aktive på maddagene)

Rejse uger & Pris

Rejse uger 2023

Okt.  uge 42

pris
Lørdag-lørdag    5475 kr. 

Inkl. 5 aktiviteter, guide, udstyr, 7 overnatninger på båden, lokal transport, billeder fra turene.

Deltagere
6 til 8 pr. guide - samlet antal gæster om ugen 8

Kost og logi
Ugen er med overnatning på båden.

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK