Adventure Korsika

Residence de' Cardellini, lejlighedskompleks, alle lejligheder med stor balkon og havblik. Solenzara.
Dagsture på mellem 3 og 6 timer.
Delvist tekniske aktiviteter, dog ingen krav til forkundskab.
Børn kan deltage fra ca. 12 år.
Mt. Cinto 2.706 m.

Aktiv rejse til Korsika

Øen Korsika ligger placeret i Middelhavet. En rejse til Korsika er af flere grunde et helt unikt feriemål til både din sommerferie og adventurerejse. Med øens mere end 70 bjergtoppe stikker den mere end 2000 meter op mod himlen, og der er mindre end 30 kilometers afstand mellem bjergene og kysten.

Øens kystlinje strækker sig mere end 1000 kilometer rundt om øen, og en rejse til Korsika er dermed en spændende og meget velegnet destination til adventurerejser. Alt dette kan du til fulde opleve på Bjergsports ’Adventure Korsika’ tur.

KOMBINER FERIE MED SPORT I KORSIKA

Da der både er mulighed for bjergsport, vandsport og øvrig adventure på din rejse til Korsika, er øen et populært rejsemål for aktive ferier. Med en dertilhørende fantastisk natur, er der rig mulighed for også at opleve smukke omgivelser i Korsika.

I forbindelse med Adventure Korsika vil vi være en uge undervejs, hvor du får mulighed for at afprøve forskellige sportsgrene.

Vær klar til både at komme i det våde og det lodrette element med aktiviteter som eksempelvis klatring, canyoning, trekking, kajak-sejlads og mountainbike. Så hvis du er til ferie med sport, er en rejse til Korsika perfekt til dig.

Dag til dag-program

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Indkvartering

På Korsika er vi indkvarteret i lejligheder i Solenzara. Lejlighederne hører til under Residence de Cardelini. Det er placeret centralt og dog roligt i den lille hyggelige havneby. Alle lejligheder er enkle, men funktionelt indrettet, og har uanset størrelse en dejlig stor balkon med havblik. Til lejlighedskomplekset er der en pool samt en volleyplads, som giver dig mulighed for både afslapning og sport, når du ikke er afsted på adventure.

Lejlighederne fås i 2 størrelser: 2-4 personer eller 4-6 personer.

Omgivelserne på en rejse til Korsika

Indkøbsmuligheder samt cafeer og restauranter er i gåafstand fra lejlighedskomplekset. Med lejlighedernes placering i centrum er der desuden rig mulighed for at opleve både den fantastiske natur og kulturen blandt beboerne på din rejse til Korsika.

Dagens forløb

Efter morgenmaden starter dagens aktiviteter. De kommer til at vare det meste af dagen, så vi er først tilbage ved campen om eftermiddagen. Der er dog stadig tid til et par timers afslapning ved poolen, stranden eller et spil volleyball, bordtennis el.lign., inden sulten skal stilles.

Sværhedsgrader

Man skal kunne deltage i kropslige udfordringer i min. 3 timer i træk. Og ellers have lyst til og mod på en masse nye oplevelser i naturen. På flere af aktiviteterne kan vi lave 2 niveauer, så har du allerede prøvet kræfter med nogle af aktiviteterne, bliver der helt sikkert også udfordringer til dig.

Udstyr

Vi stiller alt udstyr til rådighed.
Vi vil til denne uge sende en pakkeliste.

Prisen inkluderer

  • Alle overnatninger
  • Lokal transport
  • 5 aktiviteter 
  • Guide
  • Udstyr
  • Billeder fra ugen

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til og fra Korsika
  • Dagens måltider
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Transport

  • Transportmuligheder til Korsika.
  • Fly: Man kan flyve med en mellemlanding til Korsika med Air France, prisen ligger mellem 3.000 og 3.500 kr.
  • Fly plus færge: Dette er en lidt billigere mulighed. Med Sterling kan man flyve til Nice og derfra tage hurtigbåden til øen  sejltur 5 timer.
  • Sterlings pris ligger fra 1.400 kr., og færgebilletten koster 450 kr.
  • Bil plus færge: Man kan fra flere franske og italienske havnebyer sejle til Korsika. Prisen ligger på 450 kr. retur (dette er personprisen, og booker man ca. en måned før, er bilen gratis).
  • Vi vil selvfølgelig gerne være behjælpelige med at finde billetter, booke færge osv.

Prisen

Terminer 2022

Uge 42 Efterårsferie

Pris

Lørdag-lørdag  fra 3.275 kr. ved 4 personer i lejlighed



Inkl. guide, 7 overnatninger i lejlighed, lokal transport og billeder fra ugen

Deltagere


6 til 8 pr. guide - samlet antal gæster om ugen 24

Kost og logi


Overnatning i lejlighed

 

 

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK