Sail & Adventure

Båd på Korsika.
Dagsture på mellem 3 og 6 timer pr. dag.
Delvist tekniske aktiviteter, dog ingen krav til forkundskab.

Hvis det er det våde element og vandsport, der tiltaler dig, så er Sail & Adventure Korsika det helt rette valg til din sommerferie og adventurerejse. Sail & Adventure Korsika udgør en drømmerejse for alle med hang til aktive ferier med hav, frisk luft, adventure og masser af bevægelse og udfordringer. Vores ’base camp’ for ugen er vores båd, og hver dag sejler vi mod nye destinationer og nye udfordringer. Du kan derfor se frem til en ferie, hvor du kan opleve Korsikas kyst fra alle sider.

Oplev snorkling i Korsikas hav

Hvis du er vandsports-entusiast, vil du helt sikkert nyde denne tur, som byder på næsten 20 sømils sejlads i døgnet langs Korsikas kyst (totalt set omkring 100 sømil). På sejlturen til vands har du mulighed for at opleve snorkling i Korsikas fantastiske omgivelser og adventurerejsen kombineres desuden med aktiviteter på lands som eksempelvis canyoning, klippeklatring og trekking.

Vores ’Sail & Adventure’ adventurerejse til Korsika er den perfekte mulighed for at kombinere hav, bjerge og sport med afslapning i form af sociale aktiviteter og hygge på båden. Forbered dig på at skabe nye venskaber i smukke omgivelser, som du kan udfordre dig selv sammen med. Hvis du er til ferie med sport, er en rejse til Korsika perfekt for dig.

Highlights

  • Sejltur langs Korsikas fantastiske kyst
  • Klatring
  • Canyoning
  • Trekking til et meget specielt og særpræget bjerg ved Korsikas kyst
  • Snorkling i Korsikas fantastiske omgivelser
  • Social hygge omkring båden, madlavning og aktiviteterne

Dag til dag-program

(Dette er et udkast til et program. Det præcise program sammensættes sammen med jer ved ankomsten.)

Ankomst. Vi mødes på Korsika, hvor vi i fællesskab tjekker ind på vores nye base camp, båden. Efter at alle har fundet sig til rette, vil vi gennemgå ugens program og lave en madplan, så alle ved, hvilke dage de er aktive i forhold til bespisning osv.

Canyoning, Bavella. Vi bliver kørt til startstedet, hvorfra der venter os en masse sjove timer i selskab med rapelling i vandfald, vandrutsjeture, hop og svømning i bjergkløftens kolde og klare vand. Når vi hen på eftermiddagen igen er tilbage på vores „camp“, sejler vi sydpå mod stranden Rondina (en af Europas absolut flotteste strande), hvor vi vil lægge anker for aftnen og natten.

Vi forlader Rondina og sejler mod Iles Lavezzi, som ikke kun er dykkernes paradis, men også et snorkelparadis uden sammenligning. Det er ikke nogen lang sejlads, ca. 15 sømil, så der er god tid og mulighed for at opleve det rige dyreliv under havets overflade. Sent på eftermiddagen sejler vi til Bonifacio, hvor vi vil lægge til i havnen. Aftnen kan alt efter ønske nydes på dækket eller i byen, som har masser at tilbyde med sin gamle bydel, bygget som en borg, der hænger over havet, eller på havnepromenaden, hvor resturanter og cafeer ligger side om side.

Idag sejler vi mod Propiano, som er en strækning på ca. 30 sømil. Vi skal altså ikke have de store fysiske udfoldelser i dag, men hvis vi får „abstinenser“, er der mulighed for et lille stop ved et godt boulder-sted på vejen, hvor man naturligvis også kan tage en dukkert. Fremme ved Propiano skal vi i solnedgangens skær nyde aftenen og måske tage en sidste dukkert.

Vi sejler ud fra halvøen ud for Ajaccio. Dagen idag er vores klatredag, hvor vi skal ud at prøve kræfter med det lodrette element. Efter et par dage ved havets overflade skulle motivationen være stor, så vi skal naturligvis prøve flere forskellige ruter i flere forskellige sværhedsgrader.

Dagen byder på en sejltur på ca. 30 sømil langs det fantastiske Calanche-område, der er noget af det mest kendetegnende for Korsika. Bjergene her er nærmest røde og skaber de mest fantastiske formationer på deres vej mod havet.

I dag står der trekking på programmet. Vi skal efter et par dage på båden lige i gang og have benene i den rigtige rytme. Målet for idag er Capud’Orto, som ligger 1.294 meter over havets overflade. Turen op mod toppen går stort set lige op fra havets overflade, og vejen byder på trekking igennem grønne pinjeskove. Til sidst på turen skal vi have hænderne til hjælp for at nå de sidste meter til toppen.

Afrejse.

DAGENS FORLØB

Efter morgenmaden, som vi nyder i solen på dækket, tager vi udstyret på ryggen og begiver os mod nye landeventyr. Hen på eftermiddagen kommer vi trætte og glade tilbage til båden, som sejler os mod en ny destination og nye eventyr. Aftensmaden skiftes vi til at forberede, så de, der har „maddag“, forbereder aftnens lækkerier, mens de andre tager en slapper i solen, inden aftensmaden nydes i fællesskab på dækket.

SVÆRHEDSGRAD

Man skal have kondition til at trekke imellem 3-5 timer om dagen. Skriv eller ring til os, hvis du er i tvivl.

UDSTYR

Se pakkeliste.

PRISEN INKLUDERER

  • Ophold på båden
  • Lokal transport
  • Guide
  • Fælles udstyr
  • Havnegebyr

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Transport til Korsika
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Forplejning (vi skiftes til at have maddage på båden, så indkøb kan klares som en fælles udgift, hvor alle både deles om udgiften og er aktive på maddagene)

Prisen

Terminer 2023

 Okt.  uge 42

pris

Lørdag-lørdag    4475 kr. 



Inkl. 5 aktiviteter, guide, udstyr, 7 overnatninger på båden, lokal transport, billeder fra turene.

Deltagere


6 til 8 pr. guide - samlet antal gæster om ugen 8

Kost og logi
Ugen er med overnatning på båden.

 

 

Booking

Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagers i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indholde virus.

OK